Et kursus for forældre. Forældrene som skolens glemte styrke

Et kursus for forældre. Forældrene som skolens glemte styrke

Kurset er et samtaleforløb for forældre om børn, skole, uro, mening og samarbejde.

Der kan som udgangspunkt undervises 3 til 4 gange.

Forløbet tager udgangspunkt i forældrenes erfaringer med børns skoleliv: koncentration, træthed, uro, modstand, motivation, fællesskab og begyndende skolefravær. Med inspiration fra Hartmut Rosas begreb om resonans får forældrene et enkelt sprog for, hvornår skolen får betydning for barnet – og hvornår barnet mister forbindelse til fag, fællesskab og læring. skolemonitor.

Forløbet giver forældre konkrete spørgsmål og et mere konstruktivt afsæt for dialogen med skolen. Målet er at styrke samarbejdet om det vigtigste: at barnet får mere ud af skolen, oplever mere mening og får bedre mulighed for at deltage i fællesskabet.

Forløbet bygger videre på pointerne i Carlo Grevys indlæg i Skolemonitor: Forældrene er skolens glemte styrke.

Indhold

Uro, manglende koncentration og skolemodstand kan forstås som mere end spørgsmål om opdragelse, vilje eller adfærd. De kan også være tegn på, at barnet har svært ved at finde mening, retning og forbindelse i skolen.

Derfor arbejder forløbet med tre enkle spørgsmål:

1. Hvad oplever barnet i skolen?
2. Hvad er barnet ved at udvikle?
3. Hvordan kan forældre og skole tale bedre sammen om retning, mening og deltagelse?

Med inspiration fra Hartmut Rosas begreb om resonans undersøger vi, hvordan børn kan få stærkere forbindelse til skolen, fagene, fællesskabet og verden omkring dem. Resonans betyder her, at noget begynder at angå barnet: en tekst, en aktivitet, en lærer, et fællesskab, et fagligt spørgsmål, en praktisk opgave eller en oplevelse af at kunne være med.

Målgruppe

Forløbet henvender sig til:

1. forældregrupper
2. skolebestyrelser
3. forældreorganisationer som FOLA
4. forældre til børn med skolevægring eller begyndende skolefravær
5. forældre til børn, der mistrives, mister motivation eller har svært ved at finde sig til rette i skolen
6. skoler, der ønsker en mere konstruktiv dialog med forældre om uro, deltagelse og mening

Muligheder

Forløbet kan afholdes som 3 eller 4 korte mødegange.

Hver mødegang kan vare 1,5-2 timer.

Det kan ligge som aftenforløb, onlineforløb eller fysisk forløb på en skole, i en forældreorganisation eller i en lokal gruppe.

Pris: efter aftale.

Mødegang 1

Hvad oplever barnet egentlig i skolen?

Første møde tager udgangspunkt i forældrenes erfaringer.

Mange børn bruger meget energi på at gå i skole. De forsøger at koncentrere sig, være med, forstå læreren, løse opgaver, aflæse de andre børn og finde deres plads i fællesskabet. For nogle børn lykkes det godt. For andre bliver skolen forbundet med træthed, uro, vrede, tavshed, mavepine, konflikter eller modstand.

Vi arbejder med spørgsmål som:

1. Hvad fortæller barnet om skolen?
2. Hvad viser barnet med sin krop, sit humør og sin energi?
3. Hvornår kommer barnet hjem med mere overskud?
4. Hvornår virker skolen som noget, barnet skal overleve?
5. Hvornår oplever barnet sig som en del af fællesskabet?
6. Hvornår glider barnet ud af fællesskabet?

Formålet er at give forældrene et sprog for barnets skoleerfaring uden at gøre barnet, hjemmet eller læreren til problemet.

Mødegang 2

Uro, koncentration og mening

Anden mødegang handler om uro, koncentration og motivation.

Uro i skolen bliver ofte forklaret med opdragelse, skærme, diagnoser, klasseledelse eller manglende respekt. Det kan alt sammen spille en rolle. Samtidig kan uro også ses som et signal om, at børnene har svært ved at finde retning og mening i det, der sker.

Her introduceres Rosa i et enkelt sprog.

Vi taler om resonans som de øjeblikke, hvor barnet mærker:

1. “Det her angår mig.”
2. “Det her vil jeg gerne forstå.”
3. “Her kan jeg være med.”
4. “Her kan jeg svare.”
5. “Her giver det mening at anstrenge sig.”

Vi arbejder med spørgsmål som:

1. Hvornår bliver barnet optaget af noget?
2. Hvornår får barnet lyst til at fortælle videre derhjemme?
3. Hvornår oplever barnet, at en lærer, et fag eller en aktivitet giver mening?
4. Hvornår bliver skolen mest til krav, tempo og pres?
5. Hvornår bliver skolen til fællesskab, retning og mulighed?

Målet er at hjælpe forældre med at se barnets skoleliv gennem mere end karakterer, lektier, fravær og adfærd.

Mødegang 3

Fra bekymring til dialog med skolen

Tredje mødegang handler om skole-hjem-samarbejdet.

Mange forældresamtaler kommer til at handle om status: fravær, uro, konflikter, test, lektier, trivsel eller praktiske aftaler. Det er vigtigt, men forældre kan også være med til at flytte samtalen mod retning.

Vi arbejder med spørgsmål, forældre kan tage med til skolen:

1. Hvad er mit barn ved at udvikle?
2. Hvornår lykkes det bedst for mit barn at være deltagende?
3. Hvilke situationer viser, at barnet får mere mod, koncentration eller lyst?
4. Hvad hjælper barnet ind i fællesskabet?
5. Hvad gør det svært for barnet at være med?
6. Hvordan kan vi sammen støtte barnet i at få mere ud af skolen?
7. Hvad skal barnet kunne bruge det lærte til – også uden for skolen?

Forløbet slutter med, at forældrene formulerer konkrete, konstruktive spørgsmål til skolen. Målet er en bedre dialog, hvor både hjem og skole taler om barnets udvikling, deltagelse og mening.

Mulighed: med 4 mødegange

Hvis forløbet skal bruges til forældregrupper omkring skolevægring, mistrivsel eller vanskelig skolekontakt, kan en fjerde mødegang være meget relevant.

Mødegang 4

Når barnet trækker sig fra skolen

Denne mødegang handler om børn, der gradvist mister forbindelsen til skolen.

Det kan vise sig som fravær, mavepine, vrede, tavshed, angst, konflikter om morgenen, træthed efter skole eller en oplevelse af, at barnet langsomt glider væk fra fællesskabet.

Fokus er på at forstå barnets situation og styrke dialogen med skolen.

Vi arbejder med spørgsmål som:

1. Hvad er barnet stadig forbundet med i skolen?
2. Hvilke voksne, fag, steder eller situationer giver barnet mest tryghed?
3. Hvor forsvinder energien?
4. Hvad kan være første lille skridt tilbage mod deltagelse?
5. Hvordan kan skole og hjem skabe en plan, der handler om mere end fremmøde?
6. Hvordan kan barnet igen opleve, at skolen rummer noget, der angår det?

Denne mødegang kan være særlig relevant for forældreorganisationer, netværksgrupper og forældre til børn med skolevægring.