Når fællesskabet knirker, så knirker samfundet også
Når fællesskabet knirker, så knirker samfundet også blev bragt i Berlingske den 7. april 2026.
I kronikken argumenteres der for, at gruppearbejde i skolen ikke blot er en pædagogisk metode, men en øvelse i fællesskab og demokratisk dannelse.
Gruppearbejdet fungerer for ofte dårligt i den danske skole. Nogle elever bærer, andre glider. Nogle dominerer, andre forsvinder. Det kan ligne et praktisk problem i undervisningen, men det er mere end det.
Når børn og unge ikke lærer at samarbejde i skolen, er det ikke kun et pædagogisk problem. Det er et advarselssignal fra et af demokratiets mindste rum.
Et samfund som det danske lever ikke kun af dygtige individer. Det lever af mennesker, der kan bære noget sammen: i foreninger, arbejdsfællesskaber, bestyrelser, beboermøder, frivillighed og politiske bevægelser.
Derfor er skolen mere end et sted, hvor børn lærer at læse, regne og stave. Den er samfundet i miniature. Børn skal ikke bare lære noget, men lære at være sammen om noget.
• Gruppearbejde mislykkes ofte, når elever sættes sammen uden et tydeligt fælles formål.
• Samarbejde er ikke bare en teknik, men en øvelse i fællesskab.
• Skolen skal ikke kun gøre børn fagligt dygtigere. Den skal også lære dem at lytte, tage ansvar og bære uenighed.
• Problemer med gruppearbejde kan være et tegn på, at skolen mister forbindelsen til en vigtig del af sit dannelsesopdrag.
Når den øvelse svigter, mister skolen ikke bare ro i timen. Den mister også et af de steder, hvor børn og unge kunne lære, at frihed ikke er det samme som at stå alene.
Kronikken kan desuden rekvireres ved henvendelse til Institut for Skole og Liv.
I avisens webudgave er titlen: Vi bør være bekymrede, når vores børn ikke kan finde ud af at arbejde i grupper. For det er en øvelse i fællesskabet
I kronikken argumenteres der for, at gruppearbejde i skolen ikke blot er en pædagogisk metode, men en øvelse i fællesskab og demokratisk dannelse.
Gruppearbejdet fungerer for ofte dårligt i den danske skole. Nogle elever bærer, andre glider. Nogle dominerer, andre forsvinder. Det kan ligne et praktisk problem i undervisningen, men det er mere end det.
Når børn og unge ikke lærer at samarbejde i skolen, er det ikke kun et pædagogisk problem. Det er et advarselssignal fra et af demokratiets mindste rum.
Et samfund som det danske lever ikke kun af dygtige individer. Det lever af mennesker, der kan bære noget sammen: i foreninger, arbejdsfællesskaber, bestyrelser, beboermøder, frivillighed og politiske bevægelser.
Derfor er skolen mere end et sted, hvor børn lærer at læse, regne og stave. Den er samfundet i miniature. Børn skal ikke bare lære noget, men lære at være sammen om noget.
Hovedpointer i kronikken:
• Børn kan ikke automatisk samarbejde. De skal lære det som en central social og demokratisk kunnen.• Gruppearbejde mislykkes ofte, når elever sættes sammen uden et tydeligt fælles formål.
• Samarbejde er ikke bare en teknik, men en øvelse i fællesskab.
• Skolen skal ikke kun gøre børn fagligt dygtigere. Den skal også lære dem at lytte, tage ansvar og bære uenighed.
• Problemer med gruppearbejde kan være et tegn på, at skolen mister forbindelsen til en vigtig del af sit dannelsesopdrag.
Et demokratisk problem:
Kronikken peger på, at gruppearbejde i sin bedste form er en øvelse i at være fri sammen med andre. Elever øver sig i at sætte ord på det, de mener, lytte til noget, de ikke selv havde tænkt, bære uenighed og tage ansvar for noget, som ikke kun er deres eget.Når den øvelse svigter, mister skolen ikke bare ro i timen. Den mister også et af de steder, hvor børn og unge kunne lære, at frihed ikke er det samme som at stå alene.
Læs kronikken:
Kronikken kan læses i Berlingske her: Vi bør være bekymrede, når vores børn ikke kan finde ud af at arbejde i grupper.Kronikken kan desuden rekvireres ved henvendelse til Institut for Skole og Liv.
I avisens webudgave er titlen: Vi bør være bekymrede, når vores børn ikke kan finde ud af at arbejde i grupper. For det er en øvelse i fællesskabet