Undervisning for alle
Undervisning for alle. Rapport fra et forskningsprojekt om læringsbarrierer (fuldstændig bogtitel)
Resumé
Henrik Kaschs Undervisning for alle. Rapport fra et forskningsprojekt om læringsbarrierer handler om, hvordan sprogundervisning kan gøres mere inkluderende ved at kombinere Universal Design for Learning, UDL, med pædagogisk sprogteknologi, CALL. Bogens hovedpointe er, at inklusion ikke kun bør forstås som særlige hjælpemidler til enkelte elever, for eksempel ordblinde elever, men som noget der skal bygges ind i selve undervisningen og læremidlerne. Kasch undersøger derfor, hvordan digitale støttefunktioner som gloser, lyd, tekst-til-tale, billedstøtte, genfortælling og refleksionsspørgsmål kan hjælpe elever med forskellige forudsætninger i engelsk i 7. klasse. Undersøgelsen viser, at sådanne funktioner ikke kun kan støtte elever med vanskeligheder, men også kan være nyttige for gennemsnitlige og stærke elever. Bogen argumenterer dermed for, at god undervisning bør tage udgangspunkt i elevers forskellighed og forsøge at fjerne læringsbarrierer, så flere elever får reel adgang til deltagelse og læring.
Om Undervisning for alle
Undervisning for alle er en faglig og forskningsformidlende bog, der præsenterer resultater fra Henrik Kaschs ph.d.-projekt om læringsbarrierer i sprogundervisningen. Bogen tager udgangspunkt i et centralt problem i skolen: Hvordan kan man skabe undervisning, hvor alle elever faktisk har mulighed for at deltage? Kasch er kritisk over for en traditionel forståelse af inklusion, hvor elever med særlige udfordringer får kompenserende hjælpemidler, men hvor selve undervisningen grundlæggende forbliver den samme. Ifølge ham er det ikke nok at give en ordblind elev en “digital rygsæk”, hvis læremidlet og undervisningsdesignet stadig er bygget op omkring tekst på en måde, der gør deltagelse vanskelig. I så fald bliver eleven ganske vist “hjulpet”, men undervisningen bliver ikke nødvendigvis inkluderende.
Bogens titel, Undervisning for alle, peger derfor på en mere gennemgribende idé: Undervisningen skal fra begyndelsen designes, så den tager højde for, at elever lærer forskelligt. Det er her, Universal Design for Learning bliver bogens vigtigste teoretiske ramme. UDL bygger på den tanke, at forskellighed ikke er en undtagelse, men et grundvilkår. Elever har forskellige måder at forstå indhold på, forskellige måder at udtrykke sig på og forskellige former for motivation. Kasch beskriver UDL gennem tre områder: erkendelsesnetværk, strategiske netværk og affektive netværk. Det handler med andre ord om læringens “hvad”, “hvordan” og “hvorfor”: Hvad skal eleven forstå, hvordan kan eleven arbejde med og udtrykke sin læring, og hvorfor giver læringen mening for eleven?
Et vigtigt argument i bogen er, at variation i undervisningen ikke blot skal være variation for variationens skyld. Kasch skelner mellem almindelig variation og UDL-baseret variation. Almindelig variation kan handle om at undgå kedsomhed, mens UDL handler om at fjerne barrierer og skabe flere veje ind i læringen. Hvis en tekst kun kan forstås gennem traditionel læsning, udelukkes nogle elever allerede ved indgangen til opgaven. Hvis teksten derimod understøttes af lyd, billeder, gloser, forklaringer og genfortælling, får flere elever adgang til indholdet. Pointen er ikke at gøre undervisningen lettere, men at gøre adgangen til læring mere retfærdig og fleksibel.
Bogens konkrete forskningsprojekt foregår i engelskundervisningen i 7. klasse. Kasch udvikler digitale e-bogsprototyper med forskellige støttefunktioner, som eleverne kan bruge, mens de arbejder med engelske tekster. Funktionerne omfatter blandt andet en omfattende glosefunktion, tekst-til-tale med markering, genfortælling på både dansk og engelsk samt et responsfelt med tænkespørgsmål. Glosefunktionen er særlig central, fordi den ikke kun giver hjælp til enkelte svære ord, men forsøger at give støtte til hele teksten. Gloserne findes desuden i flere modaliteter: dansk tekst, engelsk tekst, dansk lyd, engelsk lyd og nogle steder billedstøtte. Det betyder, at eleverne kan vælge den støtteform, der passer bedst til deres behov i situationen.
Kasch kobler her UDL med pædagogisk sprogteknologi, også kaldet CALL. CALL handler om, hvordan digitale teknologier kan bruges i sprogundervisning. Det særlige ved Kaschs projekt er, at teknologien ikke kun ses som et ekstra værktøj, men som en del af et inkluderende læringsdesign. Støttefunktionerne skal ikke blot kompensere for mangler hos bestemte elever, men åbne for flere måder at lære på. Dermed flyttes fokus fra elevens “problem” til undervisningens design. Hvis en elev ikke kan deltage, er spørgsmålet ikke kun, hvad eleven mangler, men også hvilke barrierer undervisningen opstiller.
Metodisk bygger bogen på kvalitative undersøgelser med elever i tre serielle studier. Kasch bruger semistrukturerede interviews og analyserer elevernes svar gennem en fortolkende og cyklisk kodningsproces. Han undersøger, hvilke funktioner eleverne bruger, hvordan de bruger dem, og hvordan de selv oplever funktionernes betydning for deres læring. Analysen ender med flere centrale temaer: selvreguleret læring og indre motivation, receptiv sproglig kompetence, produktiv sproglig kompetence samt mulige læringsforhindringer i designet.
Et af bogens væsentlige fund er, at eleverne i mange tilfælde oplever støttefunktionerne som en hjælp til selvreguleret læring. Det betyder, at de bedre kan styre deres egen læreproces. En elev kan for eksempel vælge at lytte til teksten, slå et ord op, bruge en billedforklaring eller høre en genfortælling, hvis teksten er svær. På den måde bliver eleven mindre afhængig af lærerens umiddelbare hjælp og får flere muligheder for at arbejde videre selv. Kasch peger på, at dette kan øge elevernes mestringsforventning, altså troen på, at de kan klare opgaven.
Bogen viser også, at funktionerne kan støtte både receptiv og produktiv sproglig kompetence. Receptiv kompetence handler om at forstå ord, vendinger og tekstens indhold. Her kan gloser, billeder, lyd og genfortælling hjælpe eleverne med at få adgang til betydningen. Produktiv kompetence handler derimod om selv at kunne bruge sproget. Her viser Kasch, at eleverne i nogle tilfælde bruger funktionerne til at udvikle deres eget ordforråd og deres egen skriftlige formulering. Responsfeltet, der oprindeligt var tænkt som et sted til refleksion, bliver for nogle elever også brugt til at afprøve nye ord og formuleringer.
Samtidig er bogen ikke ukritisk over for de digitale funktioner. Kasch beskriver også situationer, hvor elever oplever eller forestiller sig, at funktionerne kan blive en hindring for læring. Nogle elever er for eksempel bekymrede for, at en dansk genfortælling kan få andre elever til at springe selve den engelske tekst over. Andre nævner problemer med brugergrænsefladen, farverne, teksternes indhold eller hastigheden på tekst-til-tale-funktionen. Disse indvendinger er vigtige, fordi de viser, at inkluderende teknologi ikke automatisk virker. Den skal designes omhyggeligt, afprøves og justeres ud fra elevernes konkrete erfaringer.
I konklusionen fremhæver Kasch, at studiet har begrænsninger. Der er tale om tre forsøg med prototyper, og der er ikke tale om et langtidsstudie. Alligevel peger undersøgelsen på, at universelt designede sprogteknologiske læremidler kan skabe nye muligheder i sprogundervisningen. Hjælpefunktionerne kan give eleverne adgang til indhold, støtte deres motivation og hjælpe dem med at arbejde mere selvstændigt. Det afgørende er, at funktionerne ikke kun forstås som specialpædagogisk støtte til de “svage” elever, men som læringsmuligheder, der kan gavne mange forskellige elevtyper.
Samlet set er Undervisning for alle en bog om inklusion, men også en bog om didaktisk ansvar. Kasch argumenterer for, at læreren og læremidlet må tage højde for forskellighed fra starten. Når elever ikke kan deltage, bør man ikke kun forklare det med elevens vanskeligheder, men også spørge, om undervisningen er designet for snævert. Bogens vigtigste budskab er derfor, at ægte inklusion kræver mere end hjælpemidler. Den kræver undervisning, hvor forskellige veje til forståelse, udtryk og motivation er tænkt ind i selve læringsdesignet.
ISBN: 978-87-972782-0-8
Udgivelsesår: 2022
Omfang: 72 sider