Metaforer, scenarier og teknologi
Metaforer, scenarier og teknologi – En undersøgelse af computermetaforer på et empirisk konstruktivistisk grundlag (fuldstændig bogtitel)
Forord
Denne ph.d.-afhandling er hovedresultatet af mit arbejde på Det Erhvervssproglige Fakultet ved Handelshøjskolen i Århus de sidste tre år. En lang række personer har støttet mig i min forskning, og dem vil jeg gerne sige tak til og udtrykke min respekt for.
Jeg vil sige professor Henning Bergenholtz varmt tak for sine altid konstruktive og kritiske kommentarer. Jeg har følt mig privilegeret ved at være i hans faglige nærvær, og jeg haft stor glæde af hans videnskabelige tæft og hans engagerede og dybt seriøse måde at være på. De mange inspirerende samtaler med ham har været vitale for min afhandling, og de vil utvivlsomt også have afgørende indflydelse på min måde at udøve videnskab på i fremtiden.
Handelshøjskolen i Århus har givet mig mulighed for at deltage i en lang række konferencer både i Danmark og i udlandet. Specielt har jeg været glad for at få lejlighed til at tale om metaforer på 8. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Jeg deltog også i et netværksseminar om metaforer i Ålborg. Jeg er lektor Peter Widell taknemmelig for, at han inviterede mig til disse møder.
På internationale konferencer har jeg mødt en række forskere, som jeg har været glad for at drøfte metaforer med. Især vil jeg fremhæve drøftelserne med lektor Charles Forceville, Amsterdam Universitet og professor Zoltán Kövecses, Universitetet i Budapest.
Tak til professor Ben Rafoth, Indiana University of Pennsylvania, som inviterede mig til USA. Og tak til professor Myrdene Anderson, Purdue University, som inviterede mig til at holde foredrag på den årlige semiotikkonference i USA. Jeg fik ved disse to lejligheder mulighed for at drøfte mine ideer med en lang række forskere i USA.
En stor tak til gruppen af ph.d.-stipendiater ved Det Erhvervssproglige Fakultet, hvis selskab jeg nødigt ville have været foruden. En særlig tak til Patrick Leroyer og Helle Dam for interessante drøftelser og gode kommentarer. Tak til Jan Søtrup for kammeratlige og hjælpsomme kommentarer.
En stor tak til mine børn Jeanette, Ruben og Camilla, som alle ufrivilligt har måttet acceptere mit fravær fra familien. En særlig stor tak til Britta for mange skarpsindige kommentarer og for sin tålmodighed.
Århus, november 2001
Carlo Grevy