I dag har jeg et debatindlæg i Jyllands-Posten som svar på Bo Heimanns leder om, at grundskolen fortsat taber drengene.
Skolen får os let til at tro, at den underviser i verden og virkeligheden. Men skolefagene er udvalgte dele af verden, ordnet og fortolket gennem bestemte traditioner. De er skoleudgaver af verden.
Børnene skal derfor ikke blot lære noget om virkeligheden. De skal også overtage det særlige blik på verden, som ligger indbygget i fagene, og loyalt kunne gengive det i skolens former.
Det kræver en særlig lydighed over for skolens autoritet. Nogle børn tilpasser sig lettere end andre. Drengene rammes samlet set hårdere, selv om årsagerne naturligvis er mange.
Men når fagene ikke er verden, kun skolens udgaver af den, må vi spørge: Hvorfor er det så afgørende, at børnene overtager netop dette blik?
Det er den skoleform – snarere end fagligheden i sig selv – jeg diskuterer i dagens indlæg.
Læs debatindlægget i Jyllands-Posten.
Selve debatindlægget kan rekvireres ved henvendelse til Institut for Skole og Liv på kontakt@institut-for-skole-og-liv.dk.